I den tredje selvbiografiske roman af Thomas Bernhard er det selve hans eksistens, der er på spil. Som attenårig bliver han indlagt med en alvorlig lungesygdom og svæver længe mellem liv og død. På dødens rand vælger han imidlertid at kæmpe sig tilbage til livet, mens flere i hans nære omgivelser allerede har givet op. Hans skæbne som kunstner bliver samtidig beseglet, da lungesygdommen tvinger hans liv i en ny retning. Uddrag fra bogen Jeg ville leve, alt andet betød ingenting. Leve, jeg ville leve mit liv, på den måde og så længe som jeg ville. Dette var ikke et højtideligt løfte, men noget som den der allerede havde været opgivet, bestemte sig for i dét øjeblik hvor den anden foran ham var holdt op med at ånde. Af to mulige veje havde jeg denne nat i det afgørende øjeblik bestemt mig for livets vej. Det er meningsløst at tænke over om denne beslutning var rigtig eller forkert. Den kendsgerning at det tunge, våde vasketøj ikke var faldet ned over mit ansigt og havde kvalt mig, var årsagen til at jeg ikke ville holde op med at ånde. Jeg ville ikke, som den anden foran mig, holde op med at ånde, jeg ville fortsætte med at ånde og leve videre. Jeg skulle tvinge sygeplejersken, der var overbevist om at jeg skulle dø, til at føre mig ud af badeværelset og tilbage til sygesalen, og derfor skulle jeg ånde videre. Havde jeg blot et øjeblik slækket på denne vilje, ville jeg ikke have levet en eneste time til. Det var op til mig om jeg skulle fortsætte med at ånde eller holde op. Det var ikke ligbærerne i deres obduktionskitler der kom ind i badeværelset for at hente mig, men de hvidklædte plejere der førte mig tilbage til sygesalen, sådan som jeg ville det. Jeg bestemte hvilken af de to mulige veje jeg skulle gå. Vejen ind i døden ville have været nem. Også vejen ind i livet havde den fordel at være selvbestemt. Jeg mistede ikke alt, jeg beholdt alt. Det tænker jeg på når jeg vil videre. Om forfatterenThomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Bernhard har inspireret europæiske forfattere som Imre Kertész og Elfriede Jelinek og danske forfattere som Christina Hesselholdt, Lars Frost, Peer Hultberg og Jeppe Brixvold. Åndedrættet er den tredje af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De to første Årsagen. En antydning og Kælderen. En unddragelse udkom på Sisyfos i 2011 og 2012.
Omslagsgrafiker: Katrine Lihn
Oversat af: Søren R. Fauth
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar