Og andre beretninger fra en grønlandsk bygd.
Vejledning i sælfangst er Flemming Jensens humoristiske fortælling om en ung dansk lærers oplevelser i en bygd i Umanak-distriktet. Denne luksusudgave er en revideret og opdateret udgave af bestselleren, der solgte i mere end 100.000 eksemplarer, da den udkom første gang i 1975. Man sender en dansk mand til Grønland for at tage sig af den kommende slægts udvikling: »En mand, der ikke kan køre hundeslæde – ikke kan fange sæler – aldrig har haft et gevær i hånden.« Alt sammen livsnødvendige egenskaber i bygden. Ja, han kan ikke engang landets sprog!Det kommer der megen – tankevækkende – morskab ud af. Læreren ender med selv at lære noget, da han får … vejledning i sælfangst.Denne nye udgave er forsynet med et nyt slutkapitel om Flemming Jensens gensyn med Grønland, hvor vi også kommer bag kulisserne under optagelsen af Nissebanden i Grønland. Det er ikke kedeligt!Pressen skrev bl.a. om den oprindelige udgave:»Denne bog er så sjov, at man beklager, at den er så lille. Så man læser den hurtigt en gang til med samme festlige resultat.« - Berlingske Tidende
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar