Hvordan lever man med den uro, der følger med, når man ser på de ting, der sker ude i verden? Og hvad stiller man op med den uro, der følger med de nære relationer, som næsten aldrig er ukomplicerede, for ikke at tale om uroen for fremtiden, angsten for at miste, for sygdom og for dødsfald, som naturligvis øges med alderen.Linda Lassen finder svarene, håbet, trøsten og glæden i sproget, i naturen, i de gode relationer – og i evnen til at se på sig selv og verden med et humoristisk blik.Om forfatteren Linda Lassen (f. 1948) er digter og forfatter. Hendes værker fokuserer især på de mennesker, der har svært ved at komme ind i fællesskabet, fordi de skiller sig ud og/eller fordi de føler sig udenfor.Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen “Balloner flyver væk”. Siden har hun beriget dansk litteratur med over 40 fag- og skønlitterære bøger for både børn, unge og voksne. De seneste år har hun koncentreret sig om at skrive historiske romaner bl. a. “Men sko må jeg ha’” om vandrelærerinden Henriette Gubi, som har vundet læsernes hjerter. Efter krigen i 1864 uddanner Henriette Gubi sig og bliver vandrelærerinde. Hun underviser de sønderjyske børn i dansk, som er forbudt i skolerne. Men det er ikke nemme vilkår — og de svære kår i området beskriver Linda Lassen også fint i andre romaner, f. eks. i “Tysklandsarbejderen” og “Jens og Marie — en genforeningsroman”.Men nu — 26 år efter — vender forfatteren altså tilbage til lyrikken med samlingen “Urolige tider”. Linda Lassen går ind i den moderne tid og med digtningen skildrer hun den uro og ensomhed, der hersker blandt mennesker i dag – og det gør hun med stor empati og følsomhed.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar