Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.
Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.
Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.
Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.
Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar