Vikingetidens fjernhandel i Nordeuropa.
En rute er ikke en geografisk struktur, men den brug der gøres af den. Ruter består i den rejsendes viden om rejsemål og veje, en viden skabt gennem egne tidligere rejser eller andres beretninger. Det var også tilfældet, da man i vikingetidens Nordeuropa begyndte at udveksle varer i større ladninger mellem fjerntliggende knudepunkter. Med fokus på begreber som aktører, interdependens og praktisk logik beskrives dannelsen af vikingetidens handelsruter som en rutinisering - en proces der i stadig gentagelse konstituerede rejser som ruter og udveksling som handel. Undervejs behandles bl. a. spørgsmål om transportgeografi, urbanisering, håndværk, varer som økonomiske redskaber og kulturmøder fra Nærorienten til Nordsøområdet.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar