Opdagelsen af en sort monolit på månen fører til en bemandet ekspedition dybt ind i solsystemet i håb om at etablere kontakt med en fremmed intelligens. Men længe før besætningen kan nå deres destination, begynder rejsen at tage en uventet retning. Arthur C. Clarkes tidløse science fiction-klassiker har ændret den måde, vi ser på stjernerne, rummet – og os selv. En strålende og profetisk thriller, der diskuterer menneskehedens plads i universet og vores forhold kunstig intelligens (AI), der i dag er mere aktuelt end nogensinde. Arthur C. Clarke skrev 2001: En rumrejse i forbindelse med samarbejdet på manuskriptet til Stanley Kubricks nu klassiske science fiction-epos af samme navn og begge værker hører til blandt alle tiders klassiske bidrag til genren. “Kongen af science fiction... Hans indflydelse fortsætter med at definere genren” – Guardian”Arthur C. Clarke er utrolig informeret om fysik og astronomi – og begavet med en af dfe mest forbavsende forestillingsevner i litteraturen.” – New York Times ”Arthur C. Clarke er af de virkelig profetiske figurer i rumalderen... En titan inden for science fiction” – New Yorker Oversat af: Mogens Boisen
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar