Et rullepølsesvin er en so, der lever i så lille en boks, at tremmerne giver den tryksår. De findes på mesters gård, hvor mesters kone sørger for sin mand og for medarbejderen, som hjælper til med at passe grise.
Ingen kommer dog sovende til en stor svineproduktion, og hver dag knokler de fra morgen til aften. Det holder medarbejderens tanker beskæftiget, men hans fortid som slagterimedarbejder bliver ved med at plage ham. Og der sker underlige ting på gården i form af misdannede nyfødte grise, som forsvinder fra containeren. Medarbejderen kan mærke, at noget ikke er, som det bør være. Han får sværere og sværere ved at skelne virkelighed fra sygelig fantasi, og oplevelserne fra hans tidligere arbejde på slagteriet bliver ved med at fylde i hans hoved og plage ham.
“Mester'” kalder han, men ingen svarer. Grisene holder øje med ham, og han kan ikke lide deres blik. Deres øjne. Disse menneskeøjne i et dyrs krop. Med lange, stive, buskede øjenvipper til at skjule deres undersøgende blik, som om man ikke må opdage, at de kigger. Han har aldrig forstået, hvorfor de har menneskeøjne. Som om de ved lige så meget som han selv. Eller måske endda mere. “Mester'” kalder han igen, og det føles, som om de alle sammen betragter ham. Som om de ved noget, han ikke ved.
“Barsk og rystende læsning om dyret i os selv og dyret på vores tallerken.” Mickey Gjerris, bioetiker og teolog
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar