Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f. Kr. til ca. 1900 e. Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en ""bystatskultur"". Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika. Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen. Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f. Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e. Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles´ tid var der mindst 1.000 andre bystater. I denne bog opsummeres i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået på Polis Centeret - et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar