Denne bog behandler nogle ofte tunge temaer: skal revisor ”angive” sine kunder eller ej? Populært sagt, hvornår fortrænger revisors talepligt eller taleret den tavshedspligt, der er en hovedingrediens i revisorers DNA?Helt overordnet behandles de kritiske pligter, hvor det er helt åbenlyst, at en revisor mentalt skal afveje sin rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant nøje over for hensynet til klienterne.Bogens tale- og oplysningspligter har ført til en opdeling i fire kapitler:
- Kravet om omtale af ledelsesansvar og bogføringsproblemer i revision og udvidet gennemgang.
- Kravet om at anmelde mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, uanset hvilken opgave revisor løser, eller tilbydes at løse.
- Kravet om at reagere, når revisor ved opgaver inden for revisorloven indser, at ledelsesmedlemmer hos klienter kan have begået grove økonomiske forbrydelser.
- Og endelig et kapitel, der af hensyn til bogens omfang kun kan eksemplificere de utallige særlige rapporterings- eller udleveringspligter. Der er udvalgt eksempler på pligter over for diverse tilsyn (offentlige institutioner, fonde, finansielle virksomheder), pligter over for andre revisorer, over for forvaltere i rekonstruktion, likvidation og konkurs, pligt til at udlevere klientmateriale til politi og SKAT samt endelig revisors vidnepligt i retssager.
Målgruppe:Bogens målgruppe er praktiserende revisorer, som kan få svaret på mange af de spørgsmål, som de stiller i praksis. Og endvidere studerende, der ønsker en mere systematisk og praktisk gennemgang af disse svære problemstillinger, der møder dem på deres uddannelse.
Om forfatteren:Lars Kiertzner er statsautoriseret revisor, ph.d. og chefkonsulent i FSR-danske revisorer.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar