I Nuet druknet i latter (1984) lægger Per Højholt ud med sin velkendte kritik af historien. Han afviser, at man med fotografi eller båndoptager kommer i kontakt med nuet, da de ret beset er maskiner, som mennesket, dette „museumsdannende pattedyr“, tager i anvendelse i sin stadige „produktion af gårsdage“. Og ligesom teknologien ikke er nogen garanti for kontakt med nuet, er kritik heller ikke nogen sikker vej til kontakt med nuet. Kritik accepterer halvvejs de bestående konventioner i det, der omtales som „et højtindustrialiseret, senkapitalistisk forbrugersamfund“, nemlig idet den retter sig imod dem. Tilbage som nøgle til nuet er paradoksalt kun parodien – hvilket jo er et paradoks, da parodien tager afsæt i allerede foreliggende værker og genrer. Men hvor kritikken halvvejs anerkender de vilkår, den retter sig imod, underkender parodien disse vilkår. Nuet druknet i latter er en meget spændende og tankevækkende digtesamling. Digtene er skrevet af den indflydelsesrige danske digter Per Højholt.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar