Elisabeth Uldall måtte i 2018 afbryde sit arbejde med et kulturhistorisk værk om vand, da svigersønnen Kristian Rørbæk Madsen valgte livet fra i en alvorlig depression.
Sorgen gjorde det tvingende nødvendigt for forfatteren at koncentrere sig om nærvær og nærhed.
Hun betragter digtsamlingen som sin egentlige debut som lyriker.
Bogen fremstår som en bearbejdelse af selvmord i familien. Den handler om forfatterens forsøg på at blive ”sat fri” med sig selv i behold. Den stiller spørgsmål snarere end at give svar.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar