Selvfølgelig elsker jeg pastel / lige så meget som den / der skræller huden af sig selv, og / hånden på hjertet: Man kan skrive et neglelakdigt og blive lykkelig af det." Kan man? I MANTA dyrkes de klare, fortryllede overflader, Meissenporcelænet og kagerne, sminken, den smukke, enkle æske med guldskrift fra PAUL, parfumereklamer i hundredvis. Her er lykken ofte høj, men alligevel søges der videre mod noget andet, noget større. Hvor finder man det? I kunstens verden med de 12 bronzeheste, statuen af et alt andet end knejsende du, Ingres og Manet og ham, der opfandt englerens? MANTA er et forsøg på at få overfladen til at mødes med inderligheden i en poesi, hvor metafysik rimer på slik.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar