Gensyn med institutionsteorien.
”Smag og behag kan ikke diskuteres” siger vi – ofte i et forsøg på at lukke en lige lovlig livlig diskussion om netop smag og behag. På det æstetiske plan opstår der let en vanskelighed mere, når vi vil skelne mellem god og dårlig kunst – nemlig: Hvad er kunst? Hvad er blot kruseduller og tilfældige fløjtelyde, og hvad er maleri og musik i betydningen ”kunst”? Ja, hvornår er en pissekumme blot en kumme til at pisse i, og hvornår er den et ”kunstværk”? Med afsæt i den problematik og dens lange forhistorie i filosofien lancerede George Dickie i 1969 den såkaldte institutionsteori: dels for at give en almen og endelig definition på begrebet ”kunstværk”, dels for at frigøre det vurderende aspekt ved enhver æstetik fra al snak om kunst, ikke mindst allerede værdiladede forestillinger om kunst som noget særligt. Det gik ikke stille af, og George Dickie måtte gentagne gange forsvare og reformulere sin institutionsteori for at holde den i spil som et relevant og nødvendigt afsæt for en fordomsfri drøftelse af kunst og æstetisk værdi. I denne bog samler han trådene og giver svar på tiltale, undertiden med en polemisk glød som gjaldt det ”smag og behag”.
George Dickie (1926-2020) var professor emeritus i filosofi ved University of Illinois. Hans centrale bidrag til institutionsteorien og æstetisk vurderingsteori er Art and the Aesthetic (1974), The Art Circle (1984) og Evaluating Art (1988).
Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.
Oversat af: Karen Dinesen
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar