For eller imod Naturen?
At skrive „Naturen“ med stort har der ikke været tradition for i vor vestlige, senest kristne kultur, men det vil være tilfældet i denne bog.Naturen er traditionelt blevet opfattet som noget skidt, man kunne behandle, som man ville; som noget lavt, man har kunnet udnytte; endog som noget „syndigt“, man skulle undertrykke!I denne bog vil Naturen blive skrevet med stort, og heri vil man møde en tradition, der som en understrøm, eller måske rettere overstrøm, har været til stede som alternativet til den herskende naturfjendske tænkemåde.Denne tradition har man forsøgt at undertrykke på alle måder! Man har gjort Platon til discipel af Sokrates i stedet for Pythagoras, man har fortiet, at Cicero, Kepler, Leibniz, Goethe og Ørsted alle var inkarnerede platonikere — ligesom også Henrik Pontoppidan var det:„„At lovprise det skønne, gode, retfærdige; at brændemærke skurkene, narrene, hyklerne — det er og har været og vil vedblive at være en værdig opgave også for de skønne kunster“ — sådan skrev Pontoppidan selv, og hans „Lykke-Per“ skriver (ligesom Platon!) en bog om en „Fremtidsstat“. Den er baseret på „grøn energi“, og i stedet for kirker har den templer for platoniske ideer som Sandheden og Retfærdigheden.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar