Betydningen af tidlige ”i favn”-erfaringer og nære livssammenhænge.
Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.
Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Alt andet er afsavn, frustration og den sikre vej til et liv i vanskeligheder.
Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.
Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.
Omslagsgrafiker: Carl Vang Petersen
Oversat af: Nina Lautrup-Larsen
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar