"En enestående beretning." – Jens Andersen, Berlingske "Emmer af atmosfære." – Claus Grymer, Kristeligt DagbladDorthe Emilie Røssell var seks år, da 2. verdenskrigbrød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnskmodstandsgruppe. I familienslejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner, eller skjulte jøder der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familienssommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. 60 år senere læser hun om denne episode i Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal. Da hun senere mødes med Øvig og han opfordrer hende til at fortælle sin historie, bryder hun det løfte hun gav sin far om aldrig at tale om det der skete under krigen. Et par dage efter farens arrestation blev Dorthe afhentet af et par Gestapofolk som fortæller at hendes far gerne vil tale med hende. Men i Shellhuset, i værelse nr. 408, er det ikke hendes far, men Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen der tager imod hende. Han siger at hun bare skal fortælle alt hvad hun ved, ellers vil han skyde hende mens hendes far ser på, eller og så vil han skyde faren mens hun ser på. Jeg brød et løfte er en personlig beretning om en svunden tid og begivenheder som mange kun vagt har hørt om, fortalt i et enkelt sprog, så den kan læses af både børn og voksne.“... dette forårs mest bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser ... En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske“Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt ... (og) udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad
Tegnet af: Bent Hooge
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar