De selvkørende kanoner i M-110-serien har i mange år repræsenteret rygraden i feltartilleriet i den amerikanske hær. De blev også i vid udstrækning brugt af de amerikanske allierede lande. Den kom i drift i 60'erne, men takket være forbedringerne foretaget i 1977 på M-110 A1-versionen, opnåede den forbedret driftseffektivitet. M-110 A1 var bevæbnet med den nye 203 mm lange række M201 pistol, der kunne bruge en bred vifte af ammunition. Projektet var karakteriseret ved en fremragende blanding med hensyn til ildkraft og mobilitet takket være dets pålidelige chassis (det samme som M-107). M-110 A1 blev indsat i divisionsartilleriet til at udføre opgaver som generel støtte, modbatteriild og undertrykkelse af fjendens stillinger. Det blev meget brugt under konflikten i Libanon og under den første Golfkrig.
Yderligere information
Kommentar