I en ny bog i Informations Forlags vidensserie Moderne Ideer giver professor Anne Thorup sit bud på en nytænkning af børne- og ungdomspsykiatrien.Flere og flere børn og unge henvises og diagnosticeres med psykiatriske diagnoser, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og som vi ikke har en entydig forklaring på.Professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Anne Thorup, argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i Børne- og Ungdomspsykiatrien, og i højere grad indtænke sociale relationer og nære netværk i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede.Om forfatteren:Anne Amalie Elgaard Thorup (f. 1966) er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center samt klinisk professor ved Københavns Universitet. Uddannet læge i 1996, ph. d. i 2005 og siden 2011 forskningsleder af The Danish High Risk and Resilience Study.Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar