Kritik af Søren Kierkegaard.
I en tid, hvor alt er under konstant opbrud, og den ene krise afløser den anden, har vi (nogle af os) brug for en tænker som Søren Kierkegaard – en nærværets filosof, en håbets teolog.I en tid med ekstrem kropsdyrkelse har vi brug for en åndsterapeut, der kender det menneskelige bevidsthedsliv, som forstår følelsens sprog og evner at dykke ned i sindets dybder. I en tid med konstant flimrende horisonter har vi brug for en tænker, der forankret i traditionen formår at fastholde livets grundværdier, hævde kærligheden, og artikulere en etisk fordring om ansvarlig og engageret eksistens.Men han skal læses med omtanke, Søren Kierkegaard: Som en anden Sokrates vil han angiveligt vække til selvtænkning – men han leger med sin læser, spiller roller. Og der sker en pietistisk for-skydning i forfatterskabet, med en voksende livs-skepsis, så det er vigtigt at mobilisere kritisk eftertanke og egen livserfaring, samt måske trække på kyndige forskeres indsigter.Med denne kritiske tekstsamling – ”Geni i modvind” – stilles der skarpt på problematiske sider af et væsentligt og uomgængeligt forfatterskab. Udgivelsen lægger sig i forlængelse af den idehistoriske grundbog Om det at være menneske (Hovedland 2017)
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar