Den nye plade handler om at vide, at vil du virkelig se frem, må du se dig tilbage. Om at være til stede nu og her med blikket rettet mod fremtiden, men med en del af bevidstheden og et det meste af et levet liv plantet i en fjern fortid.At forestille sig at vi tre i Folkeklubben, der i efteråret 2020 udsender ny plade og således aktivt er til stede i en hypermoderne nutid, har vandret lyslevende rundt i Danmark i 1987, gået i skole, spillet fodbold, været en del af familie og samfundsstrukturer; det er en vild tanke.Når vi kigger på vores opvækst i 80’erne på billeder eller ser klip fra datidens tv virker det som et fjernt og ukendt Truman-show: det er godt lavet, men det har intet med i dag at gøre. Og dog er det en del af os.Vi er børn af den tabte tid.Vi er dem fra de små årgange, 79’erne og 80’erne, der frit fra hylderne i et postmand-Per-lignende velfærdssamfund samfund med post og skattevæsen, øst og vest, statsbaner, kernefamilier og friluftsbade. Og et landshold, der i den gyldne sommer 1985 slog Sovjet 4-2 i idrætsparken. Så faldt muren og internettet så dagens lys og med ét var den gamle verden tabt.Tiden som faktor – i det indre liv, i historien og i samfundslivet - er omdrejningspunktet. På et album, der er skrevet på dén erfaring, at verden som du kender den, før du ved af det, er væk og borte for altid. Som de skibe der forliser uden at efterlade andre spor end falmede billeder.Trackliste:01: Mellem Aldig Mere Og Ikke Endnu02: Ring Når Du Får Tid (Aber Dabei)03: Tranquebar04: Børn Af Den Tabte Tid05: København06: Gaden07: Lykkens Nu08: Til Hver Og En09: Som Helte10: Der Brænder En Ild11: Under Tiden12: Linje E - Fra Vestre Kirkegård Til Køge Bugt
Yderligere information
Kommentar