Et tekstudvalg og en beskrivelse af hans lære.
Med Epiktets livsvisdom foreligger den eneste længere Epiktet-oversættelse til dansk. Epiktet var frigiven slave og grundlagde en filosofskole i Nikopolis, en rig og stærkt trafikeret by i det nordvestgræske landskab Epirus. Epiktet var stoiker og opnåede efterhånden en meget betydelig anseelse. Hans livsførelse var stærkt medvirkende til den respekt og hengivenhed han blev omgivet med: Han levede altid i meget beskedne kår, og han interesserede sig ikke for at vinde ære hverken ad den traditionelle vej – gennem embeder – eller den, der i særlig grad stod ham åben: Gennem et forfatterskab. Simonsen citerer den franske forsker C. Martha for at sige om Epiktet: ”Han var lige så stoisk i sin livsførelse som i sin tale”.
Om bogen skriver Chr. Gorm Tortzen: ”Allerede titlen får læseren til at tænke på Andreas Simonsen”: Epiktets livsvisdom; netop: Livsvisdom ikke filosofi, filosofiske standpunkt, forhold til kejsertidens stoicisme eller noget andet lærd. Bogen lyser langt væk af det personlige engagement, der var så karakteristisk for ham, og som han aldrig prøvede at skjule bag akademisk kølighed. I kapitlet ’Afsluttende betragtning’ siger han fx (..)’Denne tolkning er således afgørende betinget af mit eget livssyn (en form for religiøs humanisme) er altså ekstremt subjektiv.(…)’
Nu skal man ikke tage udtrykket ’ekstremt subjektiv’ alt for bogstaveligt. Bogen er klart opdelt i tre: Epiktets egne ord (i øvrigt den eneste længere oversættelse til dansk), i en dybt original filosofihistorisk gennemgang af hovedlinjerne i hans lære, og endelig ’Afsluttende betragtning.’
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar