Ensom udkom i 1903 som den sidste selvfremstilling fra August Strindbergs hånd. Selvom der kun er gået fem år siden Legender, føles det som en menneskealder. Tilbage i Stockholm efter adskillige års fravær præsenterer fortælleren sig nu som en gammel, afklaret mand, en der har raset ud og som nu kan øse ud af sin visdom. Dialog er erstattet af erindring og eftertanke og tonen er varm, kærlig og bedrøvet. Her er ingen belæring, socialkritik, had eller hævn, men blot klare og enkle refleksioner over ensomheden som et livsvilkår og det levede liv. Alderens mildhed er indtruffet. I syv korte kapitler promenerer jeget omkring i fødebyen med paraderne sænket, åben for indtryk, sansninger og det velbehag en flygtig berøring fra et andet menneske i sporvognen giver.Strindberg er så ofte opfattet som den sønderknuste oprører, men i Ensom minder han om at han tillige er en vismand på højde med de ypperste i vores kulturkreds.
Oversat af: Gregers Steendahl
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar