Gunnar Solvangs bog "En sønderjysk rømningsmand i Grønland" fortæller historien om den 19-årige Jens Jepsen fra Bylderup, der i 1915 tog en beslutning om at krydse Kongeåen, for ikke at blive tysk soldat i 1. verdenskrig. Hans plan var at rejse over til sin bror, Hans, i Amerika, men han ombestemte sig hurtigt og sejlede i stedet til Grønland, hvor han arbejdede i kryolitminen. Her levede han i tre år, og først et halvt år efter krigens afslutning kunne han i 1919 vende tilbage til Danmark. I bogen får du gennem breve mellem Jens og hans familie et levende indblik i tanker, følelser og hverdagslivet til søs og i Grønland, mens krigen rasede i Europa. Der afspejles stærke kontraster mellem Jens´ liv i Grønland og de krigspåvirkede forhold i Sønderjylland. Bogens tekst understøttes af smukke billeder, som for første gang i 100 år publiceres.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar