Forestillingen om frihed.
De ville ikke leve som deres mødre, de ville være frigjorte. Deres liv skulle ikke tilbringes i den emotionelle trykkoger af et fængsel, som de betragtede det traditionelle ægteskab som. Så de tog flugten, med udsigt til frihed. Og selvrealisering.
Der er blevet talt og skrevet meget om det kvantespring fremad, kvindeoprøret medførte for kvinderne. De der var omkring 20 år i 1968, fik uddannelse som en selvfølge, og blev den første generation af økonomisk uafhængige kvinder. Tilmed fik de den fri abort som en gave midt i ungdomslivet. Så vejen mod en fri seksualitet lå åben. De gled med på en bølge af eksperimenter med samlivsformer, kønsroller og uddannelsesformer. Nu handlede det om at slå håret ud, følge sin lyst og give sig hen.
I bogen fortæller otte kvinder om deres oplevelser, og hvordan de forvaltede den nye frihed. Forfatteren – journalisten Hanne Dam – er selv en af dem. Hun har skrevet kønspolitisk reportage gennem en snes år i Information og har bl. a. modtaget Cavlingprisen for sin indsats. I dag er hun lektor på Journalistik, RUC.
De otte kvinder i bogen har siden 1982, hvor de mødtes i Kvindehuset i Gothersgade i København, udgjort en kvindegruppe. I 28 år har gruppen set hinanden så godt som hver måned og gennemført møderne efter kvindebevægelsens principper. Forfatterens ide med denne bog er gennem de otte kvinders historie at kvinder at sætte kød og blod på den store, overordnede, samfundsmæssige historie om kvindeoprøret.
Hidtil har vi ikke hørt om prisen for frigørelsen. Det har ikke været kvindepolitisk ´comme il faut´. Denne bog fortæller om festen, men også om omkostningerne ved friheden. Om skilsmisser og ansvaret som enlige mødre, om børn som blev delt og savnet til det uudholdelige. Om misbrug, om arbejdsnarkomani og prisen for fri seksualitet i parforholdet.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar