Skoven er – den er der ikke for vores skyld, men står i al sin skønhed bare der i sin væren uden anden hensigt end at tiltrække lys og suge vand og næring. Solen skinner, fuglene synger.
Det er meget enkelt i virkeligheden. Vi kan slippe bevidsthed om alt andet end at være, at se, at nyde, at glædes. Vi kan slippe en forholden os til os selv, slippe byrder fra fortid og bekymringer for fremtid.
At fotografere skoven og bruge lyset i skoven til at gengive stemninger … ved at bruge tiden som faktor kan jeg så at sige lave et fotomaleri, altså bruge lyset til at forme et skovunivers, hvor der dannes et billede, som ikke er referenten (det fotograferede). Denne type fotografi er således ikke en dokumentation, en direkte registrering af noget, der har været i virkeligheden. Billederne refererer til en referent eller flere, men man fornemmer noget andet, noget mere. Billederne får en organisk fylde, en kosmisk eller åndelig dimension.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar