Kardinaldyderne i arkaisk og klassisk tid.
Fra det antikke Grækenland har vi overleveret en forestilling om at der findes fire gode personlige egenskaber som er særligt vigtige. Disse fire – retfærdighed, besindighed, visdom og mod – er kendt som de fire kardinaldyder, og Platon får ofte æren for at have opfundet eller samlet disse dyder. Det skyldes at de spiller en meget fremtrædende rolle i hans mest berømte værk, Staten, når den lykkelige sjæl og den velfungerende stat skal beskrives. Denne bog præsenterer en grundig analyse af de fire kardinaldyders tidligste historie. Undersøgelsen falder i to dele. I den første kortlægges kardinaldydernes tilstedeværelse i den græske litteratur frem til og med Platon. Denne undersøgelse er bl. a. baseret på computerassisterede analyser af den samlede græske litteratur frem til Platons egen samtid, hvilket gør det muligt at skitsere og identificere forbindelser mellem de fire berømte termer. Korpuslingvistiske metoder og statistisk analyse anvendes for at give behandlingen et mere systematisk grundlag og tilstræbe så høj en objektivitet som fortolkningen af denne litteratur tillader. Anden del beskæftiger sig med en række centrale og berømte dialoger i Platons forfatterskab som underkastes en kritisk analyse med sigte på de fire kardinaldyder og deres mulige interne forbindelser. Undervejs sættes der spørgsmålstegn ved om de udgør en fast og veletableret filosofisk enhed, og om de repræsenterer den samlede dyd i de undersøgte dialoger. Samlet præsenterer bogens to dele et forslag til at genoverveje vores forståelse af begyndelse til de firekardinaldyders lange og prominente historie.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar