December 2016. To mænd bliver fundet myrdet i en villa på Frederiksberg. Drabsmetoden er mystisk og topprofessionel. Efterforsker Finn Svendsen bliver sat på det svære opklaringsarbejde, som trækker tråde tilbage til ”Narkomansnigskyttesagen” fra 2005. Han får hjælp af sin nu degraderede kollega, Gitte Frederiksen, som mener, der er noget yderst mistænkeligt – både omkring seriemorderens død i Syrien og Finn.
Annesofie Gundelach er glad for jobbet som indhenter i Forsvarets Efterretningstjeneste og modtager nu specialtræning fra en af skyggeverdenens bedste. Alligevel holder FE hende ude af en større international mission. Senere finder hun skræmmende beviser for, at nogen vil myrde hende. Imens fører politiets efterforskning i forvirrede retninger af ekstremister, hackere, fake news og sex, da Annesofie og hendes datter bliver taget som gidsler i hjemmet i Taarbæk. Af svært bevæbnede udlændinge.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar