Kom ind i et lille, klaustrofobisk rum, hvor en meget lav, kittelklædt mand fortalte mig direkte op i ansigtet, at det lød, som om jeg skulle i gang med nogle piller. ”Altså,” sagde jeg tålmodigt. ”Jeg er ikke typen, der er psykisk syg. Jeg er typen, der er bange for psykisk syge.” Så for mig spændetrøjeklædte mennesker løbe ind i pudevægge. ”Det er ærgerligt, at du har det sådan,” sagde den nævenyttige psykiater. ”For nu er du en af dem.” Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask ... Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar