Det er med en omfattende viden om Jeppe Aakjærs liv, forfatterskab og dens virkningshistorie vi i dag udgiver forfatterens første roman ”Bondens Søn”. Vi kan ikke slette vores egen viden, men må forsøge at forstå, hvilke kræfter der drev ham, og hvad der med vore horisonter og nutidige øjne på romanen kan udledes af godt og ondt, som bidrag til vort liv.
Romanens grundelementer er jord og vand som betingelser for det liv - som opstår med afsæt i forholdet mellem disse to elementer. Vi finder de samme grundelementer i jødiske, muslimske, hinduistiske, buddhistiske og gamle primær religiøse tekster samt græsk filosofi. Jorden som det stabile, det stedbundne og hvor berøring skaber varige spor og støvede traditioner. Vandet som den golde jords modsætning, det livgivende, det saftige, det sporløse, det flygtige, det foranderlige og vejen til nye horisonter. Begge elementer i passende samspil med lyset er forudsætning for fornyende vitalitet, årstidernes billeder med forårets blomstrende enge, sommerens nydelse, efterårets høst og vinterens kulde. Men i ’overflod’ medfører det rådden-skab, uigennemtrængelige sumpede og tågede landskaber og nu også byernes stinkende kloakker.
Det er med disse jordbundne og saftige billeder i romanen ”Bodens Søn” Jeppe Aakjær sætter sit eget liv ind i litteraturens verden. Det er denne bevægelse: jord, vand, jord eller Engkær, København, Engkær – der vækker den norske samfundstænker Chr. Collins’ begejstring for Aakjærs bog ”Bondens Søn”. Her er forfatteren, der tør tage opgøret med tidens urbane begejstring og sætte ord på den urbane overflods råddenskab, men samtidig være kritisk i egen rede. Det var disse tanker og billeder, der fik Collin til at indstille forfatteren Jeppe Aakjær til Nobels litteraturpris i 1917. Han fik ikke prisen. I Nobels litteraturkomite var der ingen forståelse for Aakjærs sociale engagement og for Aakjærs ønske om at samle Danmark, verden og men-neskers vilkår i et fælles billede.
I dag er Collin og Aakjærs tanker så aktuelle som nogensinde. Hele den urbane konstruktion har skabt mentale skræmmebilleder om UdkantsDanmark, den rådne banan og tilsvarende. Det er ikke bare i Danmark, men globalt. De samme urbane mentale konstruktioner findes overalt i verden og er forudsætninger for et ’overflod’ af mennesker, der er sammenpresset på meget små arealer, hvor de ikke længere kan bo ved jorden og hvori de kan sætte varige spor og grundfæste traditioner.
Selv om Aakjær ikke kendte begrebet økologi, så er det den økologiske tanke - om balance mellem jord, vand og lys, der er grundtanken i forfatterskabet. Det er denne grundtanke, der her i ”Bondens Søn” bliver programformuleret og kommer til at danne retning for forfatterskabets indhold og for Aakjærs engagement i samfundslivet. Det er også den økologiske tanke, der igen i dag kan binde land og by sammen. Rækker du ud efter kølediskens økologiske produkter, rækker du også ind til din ’indre bonde’.
CD’en ”Jeg er født på Jyllands sletter”
Bagerst i bogen finder du en række digte, der er udvalgt af folke-musikeren Peter Abrahamsen. Digtene har han med stor kærlighed bearbejdet til musikken på CD’en, der er isat bagerst i bogen. CD’en er et meget flot bidrag til tolkning af Aakjær i dag! Peter Abrahamsens nysgerrighed og interesse for Aakjær blev for alvor vakt, da han i 2012 læste Aakjærs ”Livserindringer 1 og 2”(2010)
Mediernes anmeldelser
Yderligere information
Vis mere
Kommentar